J.P. Sauer & Sohn – Suhl & Eckernförde

Suhl i Thüringen, Tyskland, har gennem århundreder været ét af Europa’s centre for våbenfremstilling –
ikke bare for jagtvåben; https://www.militariaweb.dk/ men også for våben til militære formål.
For jagtvåben er der 4 markante producenter, der indtil 2. Verdenskrig tegnede Suhl som Tysklands våbencentrum. Det er Simson, Sempert & Krieghoff, Gebr. Merkel og ikke mindst J.P. Sauer & Sohn.
Alle hearth er velkendte i Danmark og der findes nok ikke én jæger her i landet, der ikke har haft eller har
skudt med jagtvåben fra én eller flere af dem. Alle fire har en historie, som er spændende og dramatisk.
Udgangspunktet for våbenproduktionen er området omkring byen Suhl. Her findes jernerts, vand og
vældige skovmassiver på kanten af Thüringer Wald. Fra 500 år før vor tidsregning og langt ind i 18-
hundredtallet gravede guy gruber og gange for dybt nede i jorden at hente jernerts, som blev brugt til
datidens våben. Fra små jordlodder hentede bøssemagere råmateriale fra egen muld og den specielle
erhvervsstruktur med mange mindre, selvstændige specialister opstod. Gennem århundreder –ja faktisk
helt op til i dag- er virksomhederne små og stærkt specialiserede. Der var specialister i fremstilling af løb,
skæfter, machine og gravure m.M. Nogle kunne flammebrunere og bestilte ikke andet. Andre kunne tilpasse
dobbeltrifler, – med tysk ”genauigkeit” lavede hver fagmand det, som han var bedst til. Herfra kommer
begrebet ”rygsæk-bøssemager”, idet geværdelene blev fragtet rundt i rygsække fra værksted til værksted.
Mange af de små værksteder var underleverandører til de større og tog sig af specialopgaver, som fabrikkerne gerne ville lægge navn til, men som ikke kunne indpasses i en maskinel masseproduktion.
I perioder har der været mange hundrede bøssemagerværksteder på samme tid i Suhl og enkelte af dem
blev til egentlige fabrikker, som dels fremstillede jagtvåben, dels militærudstyr som geværer, blankvåben
og forskelligt finmekanisk udstyr.
SUHL Den næsten 500 år gamle by means of har i dag godt 50.000 indbyggere og byen er stadig præget af traditionsrig håndværkskunst og moderne våbenproduktion. I dag skal man til bøssemagerfirmaerne Günther
Retz, Ziegenhahn & Sohn, Hendrik Frühauf og Gebr. Adamy, hvis man vil have noget særligt. Der er
årelange leveringstider på udsøgt håndværk, som matcher Ferlach-bøssemagernes produkter fra Østrig.
Alt efter krigene i Europa er det gået op og ned for Suhl, som ikke har sin blomstringstid i øjeblikket med
ca. 60 % arbejdsløshed og en massiv gældsætning, som bekymrer bystyret en del. Murens fald i 1989 var
ikke ubetinget en fordel for Suhl, som pludselig skulle omstilles til vestlige markedsnormer. I perioden
mellem 2. Verdenskrig og i hele DDR-tiden blev størsteparten af jagtvåbnene afsat til sovjetiske partispidser, arabiske prinser og kommunistsympatisører verden over. Byen er canine stadig centrum for uddannelse
af bøssemagere og sportsskydning og har beholdt sin prøveanstalt, hvor alle våben fra denne del af Tyskland trykprøves på statens anlæg og forsynes med de kendte godkendelser på hvert enkelt våben.
Grundlagt i 1751 og således over 250 år med våbenfremstilling
Sauer er Tysklands ældste våbenproducent og alene af den grund noget særligt. Men det er ikke alderen
alene, der gør J.P. Sauer & Sohn interessant. Firmaets produktion omfatter en mængde interessante våben
og firmaets historie er ikke mindre fascinerende.
Starten gik i 1751, hvor stamhusets grundlægger Lorentz Sauer (1702-1779) begyndte som ”gewehrhändler”.
Sønnen Johann Paul Sauer (1746 – 1833) lagde navn til eftertiden og begyndte et firma, som skulle blive kendt
verden over. Han efterfølges af Johan Gottlieb Sauer (1776 – 1843) og af Johan Paul Sauer II (1808 – 1882).
I 1835 kommer én af Suhl’s mest indflydelsesrige familier ind i firmaet, som ændrer navn til Königliche
Gewehrfabrik Spangenberg & Sauer. Samlere af militærvåben kender mærkerne ”Sp&Sr SUHL”.
På Spangenberg-huset i Suhl kan guy se denne impossante tekst.
Spangenberg-familien var våbenhandlere og bankfolk siden 1753 og firmamæssigt dermed næsten på alder med Sauer. I 1753 blev også Anschütz, som senere mest kendes for sine ypperlige luftgeværer, grundlagt.
Det siges, at Paul Sauer og Ferdinand Spangenberg legede sammen som børn. Det er i hvert fald rigtigt, at
de boede tæt på hinanden, – Sauer familien på Am Steinweg 37 og Spangenbergerne på Am Steinweg 31
i Suhl. Huset på den sidstnævnte adresse eksisterer endnu og er i dag apotek med navnet: ”Spangenberg
Apotheke”.
Sammen købte familierne et grundareal og indrettede i 1837/38 de første større produktionsbygninger i
Suhl. Det var et initiativ, som stødte på modstand, idet de ansattes familier og Suhls Magistrat faktisk påstod, at arbejdet på en fabrik ikke var foreneligt med et familieliv. Året efter forlod 1500 militærgeværer
den nye fabrik og året efter igen 2600 stk.
I disse år slog perkussionsgeværerne igennem og erstattede på kort tid de gamle flintelåsgeværer. Det nye
firma konkurrerede med de statslige geværfabrikker i Potsdam og Danzig og formåede at hente et voksende antal ordrer til Suhl.
Nogenlunde samtidig opstod der en lang række andre bøssemagerfirmaer i Suhl. Det var bla. Immanuel
Meffert, V.C. Schilling, August Schüler, Christoph Funk og Bössel.
De træder sammen ud af anonymiteten og etablerer ligesom Sauer en delvis mekaniseret serieproduktion
af dels militærvåben, dels våben til jagt.
Allerede i 1842 beskæftiger Spangenberg & Sauer one hundred eighty bøssemagere, ninety skæftemagere, 70 rør- og bajonetsmede m.Fl. Og guy får ordrer fra mere stop 20 lande.
I 1849 laver man et samarbejde med geværfabrikant H. Sturm. Firmaet hedder nu Spangenberg, Sauer u.
Sturm. Det giver ordrer fra flere tyske forbundstater, bla. Mecklenburg og Schleswig-Holstein. Også den
gang kunne guy fint samarbejde, når det var fede statsordrer i udsigt.
På verdensudstillingen i London i 1851 deltog Johan Paul Sauer og fik en bronze-medaille.
Spangenberg familiens overhovede, Ferdinand Spangenberg døde i 1866 og hans kun 14-årige søn overtog familiens firmaandel. Perioden omkring 1864-66 markerede et stort opsving for Suhl med krigene
mod Danmark og Østrig. Allerede i 1870 og i en alder af 18 år dør den unge Spangenberg som den sidste
i familien og Paul Sauer fortsætter som eneindehaver. Som et lille kuriosum kan nævnes, at bøssemagerfamilien Adamy i Suhl har sine aner blandt Spangenberg’erne.
Firmaet profiterer af krigene i 1870/seventy one mod Frankrig. Sauer var også med i produktionen af det splinternye Mausergevær Modell seventy one, hvor Paul Mauser’s firma i Oberndorf ikke kunne følge med efterspørgslen.
I 1873 ændredes firmanavnet definitivt til J.P. Sauer & Sohn. Samtidig blev Johan Paul’s sønner Rudolf
og Franz optaget i firmaet.
Preussens oprettelse af egne våbenfabrikker i Amberg, Danzig, Erfurt og Spandau medførte, at de shop
statsordrer ikke kom til Suhl. Det store produktionsmaskineri fra Gevær 71 måtte derfor omstilles til jagtvåben.
De første patenter på et bagladegevær udtages i 1879 og i 1880 traf firmaet en skelsættende beslutning
om at koncentrere sig om produktion af jagtvåben. Beslutningen skal nok ses i lyset af en længere periode
med fred i Europa og en deraf følgende mangel på statsordrer. Beslutningen blev fulgt op af håndfaste
initiativer: Der bliver åbnet en butik på Französischer Strasse i Berlin og firmaets nye produkter tildeles
guldmedalje på udstillingen i Bromberg. Fra Sauer Berlin blev -ud over Sauer’s egne våben- leveret andre
fabrikater, men med J.P. Sauer’s navn graveret. Disse våben har deres egen nummerserie og kan forvirre
Sauer-samlere. Der var story om våben fra Belgien, England (Daw og Greener), Frankrig og Østrig.
Allerede i 1881 udtages Patent 14813, som er et forstadie til en drilling. Samme år den 1. Maj modtager
firmaet guldmedalje på verdensudstillingen i Melbourne, Australien.
Nogenlunde samtidig betegner firmaet sig som ”Erste maschinelle

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *